Politiet snuppede 30 kilo fyrværkeri fra 20-årig
Østjyllands Politi har efter en ransagning beslaglagt 30 kilo fyrværkeri
23. dec 2016, kl. 10:12
Mere end 30 dage gammel
Lidt efter midnat natten til i dag foretog Østjyllands Politi en ransagning af en lejlighed på Gudrunsvej i Brabrand. Her boede en 20-årig mand, der vist så lige lovlig meget frem til nytårsaften.
I et tilhørende kælderrum fandt politiet intet mindre end 30 kilo fyrværkeri. Langt det meste af det var lovligt fyrværkeri, men også 1.400 styks ulovligt, udenlandsk knaldfyrværkeri blev beslaglagt.
Læs også
28-årig mand taget med for meget fyrværkeri
Uanset lovligheden af hovedparten af fyrværkeriet er det ikke tilladt for en privatperson at opbevare så store mængder nytårskrudt. Her går grænsen ved fem kilo.
Forsvarets ammunitionsryddere afhenter krudtet hos politiet i dag.
Læs også
Fyrværkeri ødelagde Simons hånd: Vågnede til stanken af brændt kød
Den 20-årige mand vil blive sigtet i sagen.