Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Molslinjen vinder prestigefyldt pris i USA

På en scene i Orlando, Florida blev Molslinjen i nat dansk tid udråbt som vindere af Franz Edelman Award, der betragtes som "Nobelprisen i Operations Research”. 

Det skriver Molslinjen i en pressemeddelelse. 

Molslinjen vinder for deres arbejde med at fylde og laste færgerne ved hjælp af kunstig intelligens.

- Vi var meget beærede over bare at stå i finalen – og at vi nu står her med prisen, er selvfølgelig helt fantastisk”, siger Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.

Molslinjen stod i finalen med den danske AI-virksomhed, Halfspace. Blandt de andre nominerede var tyske ALDI, American Airlines og McDonalds i Kina.