Kollaps: Bestyrelser nægter at godkende budgetter
Mere end halvdelen af alle skolebestyrelserne i Aarhus Kommune har tilkendegivet, at de ikke vil godkende budgetterne for det kommende skoleår.
Folkeskolerne i Aarhus er nu så presset på økonomien, at skolebestyrelserne nu vil nægte at godkende budgetter for 2024.
Det fortæller forperson for foreningen Skole og Forældre i Aarhus Cecilie Harrits.
- Vi kan ganske enkelt ikke tage ansvar for så stort et underskud, siger Cecilie Harrits i en pressemeddelse.
Hun fortæller, at foreningen allerede nu har fået tilkendegivelser for over halvdelen af kommunens 45 skolebestyrelser om, at budgettet for det kommende skoleår ikke vil blive godkendt. Forventningen er, at endnu flere vil slutte sig til protesten.
Balladen skyldes, at der ifølge Skolelederforeningen i Aarhus, som Århus Stiftstidende først skrev om, er udsigt til, at kommunens folkeskoler i alt kommer til at mangle 112 millioner kroner i 2024 i udgifter til specialklasser. Skolerne har nemlig haft dobbelt så mange udgifter til specialklasser end det beløb, kommunen har tildelt.
Og det betyder altså, at den store sparekniv skal findes frem.
- Som forældrevalgte i skolebestyrelserne kan vi ikke stiltiende se på, at vilkårene for at lave gode skoler for vores børn bliver ringere og ringere år for år. Derfor siger vi stop nu, siger Cecilie Harrits.
Skole mangler 3,5 millioner
En af de skoler, der er presset af de stigende udgifter til specialskole, er Rundhøjskolen i Højbjerg. Her bliver der brugt 6 millioner kroner på specialklasser, mens det kommunale tilskud til den post kun er 2,5 millioner. Det betyder, at der i budgettet for 2024 kommer til at stå et stort, rødt minus på 3,5 millioner kroner.
- Når der bliver taget en faglig vurdering om, at det barn har brug for at komme i en specialklasse, så er det det, vi gør. Nå de penge, politikerne har besluttet at tildele skolerne til det er brugt, så er der ikke andet at gøre end at tage pengene fra almene budget, siger skoleleder Mads Neergaard Jacobsen.
Også forælder og næstformand i skolens bestyrelsen, Tine Obel, er bekymret over økonomien.
- Det her er et generelt problem, og den økonomiske virkelighed er et politisk ansvar. Det er ikke os forældre i skolebestyrelser, der kan løse det her. Vi kan godt beslutte at spare lejrskolen væk, men det er som en dråbe i havet. Politikerne må komme på banen og tage det ansvar, der er deres, siger hun.
Overvejer du at tage dit barn ud af den aarhusianske folkeskole?
Så hører vi meget gerne fra dig her eller på tip@tv2oj.dk
Også Cecilie Harrits fra Skole og Forældre beder politikerne finde penge til specialområdet.
- Vi løser ikke udfordringerne med stigende mistrivsel ved at forringe forholdene for vores børn i skolerne. Tværtimod er der brug for, at politikerne i Aarhus spørger sig selv, hvad de vil med folkeskolen, og om de også ønsker en stærk folkeskole om fem eller 10 år. For så skal de investere i den nu, siger hun.
Rådmand vil jagte flere penge
Rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune, Thomas Medom (SF), anerkender, at folkeskolernes økonomiske situation er alvorlig.
- Vi er kommet i den her alvorlige situation, fordi der er en meget kraftig udvikling, hvor der er flere og flere børn, der har brug for at komme i særlige tilbud som specialklasser og specialskoler, samtidig med at der ikke er bevilliget nok penge til at følge med den udvikling, siger han.
Udviklingen er ikke ny. Har I sovet i timen?
- Vi har i hvert fald ikke gjort det godt nok. Det er mit og byrådets ansvar, at der ikke er penge nok til at undgå, at man skal igennem de tilpasninger, som skolerne står foran i dag, siger han.
Han er dog også klar til at sætte jagten ind på flere penge til folkeskolerne.
- Jeg kan ikke se anden vej, end at vi skal finde flere penge at bevillige, men at vi også mere langsigtet skal skabe ro omkring kommunernes budgetter, for det er ikke første gang, vi står i en lignende situation, hvor jeg er gået til de årlige økonomiforhandlinger og bedt om flere penge til skolerne, siger han.
Hvor skal pengene komme fra?
- Det er en prioriteringsdiskussion om, hvad der er vigtigst. Jeg synes for eksempel, det er skørt at prioritere store events som VM i landevejscykling. Jeg synes heller ikke, at vi både skal have en af de laveste skatteprocenter og udgiftsniveauer til velfærd, siger han.