Indbrud hos guldsmed
Tyve smadrede vinduet og tog for sig
12. apr 2014, kl. 12:36
Mere end 30 dage gammel
En eller flere gerningsmænd smadrede tidligt fredag morgen vinduet til en urmager/smykkebutik i Badstuegade i Aarhus og tog for sig af varerne.
- Der er knust en rude ind til butikken, og så har gerningsmanden eller gerningsmændene taget nogle genstande, inden de er løbet hurtigt væk fra stedet, siger Thomas Hinge, der er politikommissær hos Østjyllands Politi, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Omfanget af tyveriet er endnu ukendt.