Bil omspændt af flammer på p-plads
Østjyllands Brandvæsen var i nat til en brand i en bil på Havkærvej i Tilst
Natten til torsdag kl. 2.13 blev Østjyllands Brandvæsen kaldt ud til en brand i en bil på en parkeringsplads på Havkærvej i Tilst ved Aarhus. Køretøjet var omspændt af flammer, da brandfolkene ankom til stedet.
På trods af en ihærdig indsats af brandvæsenet lykkes det da heller ikke at redde meget af bilen, som udbrændte totalt.
Se flere billeder på localeyes.dk
Ingen personer kom til skade ved branden. Det er endnu for tidligt at sige noget om årsagen bil bilbranden, oplyser Østjyllands Politi.
Politiet har først fået anmeldelse om episoden torsdag morgen, så undersøgelser af stedet og branden vil ske i løbet af dagen.
Du kan se video fra branden optaget af Local Eyes øverst i artiklen.