Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Bakken Bears skriver historie med første europæiske titel

Efter en sejr over rumænske Voluntari kan Bakken Bears kalde sig vinder af European North Basketball League. 

Dermed har Bakken Bears har skrevet et lille stykke historie. Onsdag aften sikrede den aarhusianske basketballklub sig nemlig sin første europæiske titel nogensinde.

Det skete med en finalesejr på 85-81 over rumænske CSO Voluntari, og dermed kunne Bakken Bears løfte trofæet som vinder af European North Basketball League (ENBL), som er en europæisk privatliga.

Vejlby-Risskov Hallen var for anden dag i træk fyldt til bristepunktet, og da afgørelsen faldt efter en dramatisk fjerde periode, brød festen ud i lys lue.

Bakken Bears har været vært for finalestævnet i ENBL, hvor klubben tirsdag slog BC Siauliai fra Litauen i semifinalen.

Ritzau