TV 2 | ØSTJYLLAND, Skejbyparken 1, 8200 Århus N, Tlf 87 42 42 42, redaktion@tv2oj.dk
Østjyske nyheder
Se TV 2 | ØSTJYLLAND på nettet
Se alle TV 2 | ØSTJYLLAND's udsend- elser fra det seneste år.
Nyheder fra Østjylland

Wammen spiller skak med skolebørn

9. marts 2010, kl. 12:30 | Af: Ritzau
 
 
Nicolai Wammen (S)
 
Se også

Århus-borgmester Nicolai Wammen (S) sætter sig til rette ved skakbrættet, når Dansk Skoleskak fejrer 50 års jubilæum.

Dansk Skoleskak fylder 50 år i 2010, og jubilæet bliver markeret med en række arrangementer landet over i den kommende weekend.

De 14 skoleskakkredse har fundet på mange forskellige måder at markere jubilæet.

På Albertslund Rådhus og på rådhuset i Århus bliver der spillet store skoleskak-turneringer lørdag den 13. marts.

I Århus deltager borgmester Nicolai Wammen (S), som selv er gammel skoleskakspiller.

Der er også arrangementer i Ringe, Viborg, Nykøbing Falster, Ribe og Vejle.

- Vi håber, jubilæet kan være med til at sætte fokus på de positive effekter, skak har på unges indlæring og koncentration i skoletimerne, siger generalsekretær i Dansk Skoleskak Mads Jacobsen.

Den 4. september kulminerer fejringen af jubilæumsåret med en omfattende skoleskakfestival på Rådhuspladsen i København, hvor der blandt andet bydes på en multikulturel skoleskakturnering, skak med levende brikker og simultanskak med Danmarks stærkeste skakspiller og meget mere.

Vejrudsigt
Aktuel vejrudsigt for Østjylland
Tema: Besættelsen
Østjyske nyheder
TV 2 | Nyhederne
TV 2 | Sporten
31. juli 2010 kl. 18:57
31. juli 2010 kl. 18:35
31. juli 2010 kl. 18:16
TV 2 | Finans
Søgning
Søgeord
Nyheder     Website
Nyhedsbrev