TV 2 | ØSTJYLLAND, Skejbyparken 1, 8200 Århus N, Tlf 87 42 42 42, redaktion@tv2oj.dk
Østjyske nyheder
Se TV 2 | ØSTJYLLAND på nettet
Se alle TV 2 | ØSTJYLLAND's udsend- elser fra det seneste år.
Nyheder fra Østjylland

Favrskovborgmester: Ud med den sorte skole

3. december 2009, kl. 07:18 | Af: Ritzau
 

Borgmestre fra hele det politiske spektrum gør nu op med regeringens fokus på faglighed.

I en Kronik i Politiken torsdag kræver de luft til at eksperimentere med skolen og skriver, at
"det er nok med det ensidige fagfokus, regeringen de senere år har haft på den danske folkeskole". Og videre, at folkeskolen ikke trives "i en byge af test og snævre rammer".

- Vi vil gerne fokusere på det, som de mange Pisa-undersøgelser med fokus på elevernes færdigheder har haft svært ved at vise. Blandt andet det sociale samvær og ledelse på skolerne. Når vi skriver, at nu er det nok, er det, fordi det ikke er tilstrækkeligt kun at have
fokus på fagligheden. De andre facetter skal med, siger venstreborgmester i Favrskov Kommune, Anders G. Christensen til Politiken.

Kroniken markerer afslutningen på 'Partnerskab om folkeskolen', som er et samarbejde mellem Kommunernes Landsforening (KL) og 34 kommuner. Blandt underskriverne af Kroniken er formand for KL, Erik Fabrin (V).Partnerskabet blev etableret i 2007 og afsluttes i december 2009.

Som led i samarbejdet er der lavet to statusanalyser. Den seneste viser, at eleverne har forbedret deres læsefærdigheder, men viser samtidig ingen forbedring i elevernes udbytte i forhold til kreativitet, innovation, samarbejde og problemløsning. Derfor peges der på, at det er her, kommunerne skal sætte ind.Ud over dagens Kronik afholder KL i dag og i morgen en konference i Vejle, hvor de nye resultater præsenteres, og fremtidens skole diskuteres.

- Vores samfund udvikler sig i en retning, så skoleelever både skal have de basale færdigheder og andre kompetencer. For eksempel skal en elektriker kunne håndtere mere
komplekse spørgsmål end at trække kabler. Det kræver, at vi også satser på kreativitet, siger Anders G. Christensen til Politiken.

Vejrudsigt
Aktuel vejrudsigt for Østjylland
Tema: Besættelsen
Østjyske nyheder
TV 2 | Nyhederne
TV 2 | Sporten
31. juli 2010 kl. 18:35
31. juli 2010 kl. 18:16
31. juli 2010 kl. 17:49
TV 2 | Finans
Søgning
Søgeord
Nyheder     Website
Nyhedsbrev