Spørgsmål:
Jeg har brevstemt i dag og har anført parti navn, parti bogstav og kandidat navn. Men kandidaten viser sig at være opstillet i Østjyllands Storkreds, Randers Syd, hvorimod jeg har bopæl i Århus Syd - kan jeg overhovedet stemme på en kandidat i Randers Syd? Og hvordan bliver min brevstemme talt op i givet fald ? Mvh. Jesper

Svar:
Som vælger bosiddende i Århus Syd Kredsen kan du stemme på alle kandidater i hele Østjyllands Storkreds og altså også kandidater opstillet i Randers Syd Kredsen. Det, at en kandidat er opstillet i en bestemt kreds, er således kun noget, der har betydning i forbindelse med opgørelsen af de personlige stemmetal, såfremt partierne har valgt at opstille på den måde, som hedder Kredsvis Opstilling - hvilket ingen af partierne i Østjyllands Storkreds har.
Din stemme vil forud for valgdagen blive bragt til det afstemningssted, hvor du skulle have stemt og vil indgå i optællingen af stemmerne på dette afstemningssted.

---
Spørgsmål:
Ved at stemme personligt og der er overskydende stemmer tilbage efter fordeling, hvem får de stemmer.Ved at stemme på partiet hvordan fordeles stemmerne så ?
Mvh Gunner Kristiansen

Svar:
Et teknisk spørgsmål - derfor et teknisk svar: I udgangspunktet kan man sige, at hvis man stemmer personligt, har man mest styr over sin stemme. Så går stemmen nemlig kun til den kandidat, man har stemt på, og bliver ikke fordelt til nogen. Der er således ikke nogen personlige stemmer til overs - de fordeles på de respektive kandidater.

Med hensyn til listestemmerne (dvs. de stemmer, der er sat ved et parti i stedet for ved en kandidat inden for et parti) er sagen noget mere kompliceret. Her afhænger det nemlig af, hvilken opstillingsform partierne har valgt i de enkelte storkredse. I Valgloven åbnes der mulighed for tre opstillingsformer: Kredsvis, Kredsvis med partiliste og Sideordnet (med/uden nominering). Den første af disse benyttes kun sjældent, så jeg vil koncentrere mig om de to andre her. Vælger partierne at stille op sideordnet, vil kandidaterne for hvert parti som udgangspunkt stå på stemmesedlen i alfabetisk rækkefølge. Hvis partiet så vælger at nominere en bestemt kandidat i en given opstillingskreds, vil vedkommende stå først på listen i denne kreds, men i den alfabetiske rækkefølge i de andre opstillingskredse i storkredsen. Når stemmerne gøres op efter denne opstillingsform, får hver kandidat først sine egne personlige stemmer i hele storkredsen. Derudover får kandidaterne i hver opstillingskreds lige så stor en andel af listestemmerne i opstillingskredsen, som de har fået andel af de personlige stemmer i opstillingskredsen. På denne måde fordeles alle listestemmerne, og til sidst tælles så alle stemmerne – både personlige og listestemmer – sammen, og kandidaterne er valgt i den rækkefølge, der herved fremkommer.

Anvender partierne Kredsvis opstilling med partiliste (som fx SF og Enhedslisten i Østjyllands Storkreds) har partiet på forhånd bestemt en rækkefølge for kandidaterne. I en given kreds vil kredsens kandidat stå øverst på listen, mens de øvrige følger i den af partiet bestemte rækkefølge. Også ved denne opstillingsform får hver kandidat sine personlige stemmer, men kandidaterne er valgt i den af partimedlemmerne valgte rækkefølge uanset deres personlige stemmetal – med mindre en kandidat får så mange personlige stemmer, at vedkommende opnår det såkaldte fordelingstal. I så fald ’sprænger’ kandidaten listen og er valgt uanset placering på listen. Fordelingstallet beregnes som partiets samlede stemmetal i storkredsen divideret med et tal, der er én større end det antal mandater, partiet skal have i storkredsen. Det herved fremkomne tal forhøjes så til nærmeste hele tal, og kandidater, der opnår mindst lige så mange stemmer som dette tal, er altså valgt. Det sker dog sjældent at en kandidat får så mange stemmer, hvorfor partilisten i udgangspunktet er afgørende for, hvem der bliver valgt. For partier, der opstiller på partiliste, hjælper listestemmerne altså blot til, at partiet får flere stemmer – de fordeles ikke til nogen af kandidaterne.

---
Spørgsmål:
Hvad er en tillægsmandat?

Svar:
Det danske valgsystem er opbygget under hensyntagen til to forhold: For det første at partierne får nogenlunde lige så stor en andel af mandaterne i Folketinget, som deres andel af stemmer i hele landet (såfremt de passerer spærregrænsen på 2% af stemmerne).

For det andet at de valgte folketingsmedlemmer har en lokal tilknytning. For at tilgodese det sidste hensyn findes der i hver storkreds (som der er 10 af i hele landet) et antal Kredsmandater (fx 17 i Østjyllands Storkreds - i alt 135 på landsplan), som fordeles mellem partierne efter deres stemmetal i den pågældende Storkreds.

Som oftest resulterer denne fordeling i, at de store partier får flere mandater end de små, som ikke er helt så stærke på lokalt plan. Derfor er der behov for at foretage en udjævning af mandatfordelingen ved at give de partier, der ikke har opnået nok kredsmandater til, at deres andel af mandaterne svarer til deres andel af stemmerne, nogle ekstra mandater - de såkaldte Tillægsmandater. Der er 40 Tillægsmandater på landsplan, hvoraf 14 skal falde i landsdelen Midtjylland-Nordjylland, hvortil Østjyllands Storkreds hører.

Samtidig sikres det i valgsystemet, at de personer, der vælges på Tillægsmandater, også har en lokal tilknytning, idet Tillægsmandaterne fordeles ud på de enkelte storkredse, hvor det så afgøres ud fra kandidaternes stemmetal og partiernes opstillingsmåder, hvem der konkret bliver valgt.

Kort sagt: Tillægsmandater er et valgteknisk begreb, der bruges til at sikre, at partierne får en andel af mandaterne, der svarer til deres andel af stemmerne på landsplan.

---
Spørgsmål:
Ligger det på forhånd fast, hvor mange kandidater fra vores kreds der bliver stemt ind. Eller afhænger det af, hvor mange der stemmer? (Ole M.)

Svar:

Spørgsmål:

Svar:

Spørgsmål:
Hvorfor er der ingen der foreslår at indføre LEAN-principperne i den offentlige administration lige fra små lokale udvalg til Statsministeriet. Det ville effektivisere den offentlige administration kraftigt, hvilket jo er bevist i alt fra små administrative selskaber til store professionelle internationale selskaber som Toyota. (Michael Bach-Holck)