TV 2 | Østjylland

14 km. pæle skal bære bro

01:38

1 af 2

Arbejdet med ny letbane-bro skrider frem

Når letbanen om nogle år skal køre på skinner i Aarhus, er der brug for broer.

Lige nu er arbejderne bag letbaneprojektet i fuld gang med at støbe en ny bro ved Søftenvej i det nordlige Aarhus.

- Det er den første krone, vi sætter over søjlerne på værket herude, siger projektchef Jørgen Hansen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

For at kunne holde den 327 meter lange bro, er der blevet banket 14 kilometer betonpæle i jorden. Det skyldes blandt andet jordbundsforholdene, som er meget bløde.

Siden i går er der blevet arbejdet i døgndrift på at støbe selve broens dæk, hvor der i alt skal bruges 2000 kubikmeter beton.

- Det er pænt store broer og konstruktioner, vi laver, for at der kan køre en letbane, siger projektchef Jørgen Hansen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Arbejdet med letbane-broen begyndte i sommer og er en blandt flere broer, som skal forbinde strækningen mellem Skejby og Lisbjerg.

Se et tv-indslag fra dagens støbning af broen øverst i artiklen.

00:14

Video: Flere røg i asfalten på spejlglatte cykelstier

Læs mere