TV 2 | Østjylland

Seks års fængsel for at dræbe baby

Retten i Randers idømte en 37-årig mand seks års fængsel for at ruske sit syv uger gamle barn ihjel.

Hvad der fik en ellers fredelig mand til flere gange at ruske sin søn så voldsomt, at babyen til sidst døde af skaderne, er der ingen, der rigtig ved.

Tre gange har han klemt om sin søns brystkasse og rusket ham, så hovedet dinglede frem og tilbage.

Det kostede fredag seks års fængsel ved Retten i Randers.

I starten viste babyen ingen tegn på skader efter behandlingen.

- Det eneste var, at han lige pludselig fik feber. Ellers har der ikke været noget, forklarede den dømte, Erik Skipper Pedersen, i byretten i Randers fredag.

Han tilstod at være skyld i sin søns død og vil tænke over, om han vil anke straffen. /ritzau/

00:14

Video: Flere røg i asfalten på spejlglatte cykelstier

Læs mere