TV 2 | Østjylland

Ukendt kød på top-hotel

Hotel Plaza i Århus reklamerede med argentisk oksekød - men uvist om kødet virkelig var fra Argentina.

Menukortet fik mundvandet til at løbe, alligevel blev det til et hak i smileyen. Hotel Plaza i Århus reklamerede nemlig med argentinsk oksekød uden at kunne bevise, at kødet rent faktisk kom fra Argentina, skriver Urban.

- Vi skal kunne spore, hvor kødet kommer fra på grund af fare for kogalskab. Argentina er ikke et problemland, men det ville være rart at vide, at kødet rent faktisk kommer derfra, så det ikke er falsk varebetegnelse, siger Ole Gaarsted Jørgensen, Fødevarestyrelsens kontrolchef i Århus.

På Plaza har de fluks rettet menukortet, så der ikke længere bliver reklameret med argentinsk oksekød.

- Jeg kan ikke sige 100 procent sikkert, at det kød var fra Argentina, og jeg vil have dokumentationen på plads, siger Marianne Bedsted, direktør for Plaza i Århus.

00:14

Video: Flere røg i asfalten på spejlglatte cykelstier

Læs mere