TV 2 | Østjylland

Forældre: Skoler skalperes

Skolerne i Syddjurs står foran groteske besparelser, skriver forældrene i brev til ministre.

"Skolerne i Syddjurs Kommune står foran de mest groteske besparelser, der nogensinde er set. Billedligt talt er det ikke en glatbarbering, vi står overfor, men snarere en skalpering, hvor hjernemassen i vores del af landet er alvorligt truet".

Sådan skriver de forældrevalgte medlemmer af bestyrelserne for de 14 folkeskoler i Syddjurs Kommune i et åbent brev til stats-, undervisnings- og indenrigsministeren samt flere andre politikere.

Ifølge forældrene bliver det stort set umuligt at drive en skole, der lever op til kravene i folkeskoleloven, hvis de foreslåede besparelser på 22 millioner kr. gennemføres.

De protesterende vil have staten til at give en del af sit budgetoverskud på 80 milliarder kr. til Syddjurs.

Læs også:

<A href="http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=15365"><STRONG>Skoleelever i protestmarch (19/9-06)</STRONG></A>

00:14

Video: Flere røg i asfalten på spejlglatte cykelstier

Læs mere