TV 2 | Østjylland

Århus GF tabte til Viborg

Håndboldherrerne fra Århus GF måtte søndag se sig besejret af Viborg.

Viborgs håndboldherrer indledte sæsonen med en sejr, da Århus GF blev besejret med 36-31.

Det er to hold, som begge har ambitioner om at komme med i slutspillet, når det hele skal afgøres, og ud fra kampen at dømme er det Viborg, der har de bedste forudsætninger for at opfylde den ambition.

Hjemmeholdet var foran i hele kampen, og Århus GF formåede ikke at vende spillets gang til egen fordel.

I modsætning til Århus GF lykkedes det de lokale rivaler fra Bjerringbro-Silkeborg at hive to point i land. Østjyderne besejrede på hjemmebane Helsingør med cifrene 30-27.

00:14

Video: Flere røg i asfalten på spejlglatte cykelstier

Læs mere