TV 2 | Østjylland

Sødalskolen svarer igen på kritik

Forslaget om at slå Sødalskolen og Engdalskolen i Brabrand samme har vagt vrede blandt Engdalskolens forældre. Nu svarer Sødalskolen igen med et kagebord.

Forældrer på Sødalskolen er trætte af det negative billede der er blevet tegnet af Sødalskolen den senerer tid. De ønsker derfor at præsentere et andet billede af skolen i det vestlige Århus. Fortæller Østjyllandsradio.

Et af forslagene i forbindelse med spareplanerne i Århus Kommune er at lægge Sødalskolen sammen med Engdalskolen, noget de fleste forældre på Engdalsskolen er imod på grund af det store antal to-sprogede elever på Sødalskolen. De har derfor arrangeret protestmøder og demonstrationer.

Sødalskolen svarer nu igen med at invitere alle interesserede til markedsdag på lørdag d. 9. september. - Vi har fuld forståelse for, at man forsvarer sin egen skole. Men der har i forbindelse med den heftige debat, været en del urimelige direkte angreb på Sødalskolen, og vi vil gerne vise et andet billede, siger Peter From Jacobsen, der er forælder og bestyrelsesmedlem i foreningen Sødalskolens Venner.

Der vil til "Sødalskolens Dag" blandt andet være loppemarked, forskellig underholdning og et stort multikulturelt kagebord, som skolens forældre leverer til.

00:14

Video: Flere røg i asfalten på spejlglatte cykelstier

Læs mere