TV 2 | Østjylland

P-vagter truet på livet

To århusianske parkeringsvagter blev truet på livet, efter at de havde udskrevet en p-bøde.

To af Århus Kommunes parkeringsvagter havde en alvorlig oplevelse, da de i går formiddag blev truet på livet i Marselisborg Alle.

P-vagterne havde ifølge gratisavisen Urban sat et kort med en afgift under vinduesviskeren på en bil, der holdt ulovligt parkeret. Problemet var, at p-skiven ikke var indstillet.

Kort efter kom bilen kørende i fuld fart, og en meget ophidset mand sprang ud. Han greb fat i tøjet på en af vagterne, truede med at slå dem begge ihjel og forsøgte at nikke skaller.

Da folk omkring stimlede sammen, sprang manden ind i bilen og stak af.

00:14

Video: Flere røg i asfalten på spejlglatte cykelstier

Læs mere