TV 2 | Østjylland

Forkert anholdelse af 15-årig

Stor dreng var mistænkt for at være den ene af to røvere på tankstation i Århus - men han var uskyldig.

Halvanden time efter et røveri mod en tankstation på Randersvej i Århus i nat anholdt politiet en 15-årig dreng, som betjentene mistænkte for at have været med til røveriet.

Men nærmere studier af overvågningsbilleder fra tankstationen afslørede, at den 15-årige ikke var identisk med nogen af røverne, og han er i dag blevet løsladt. Det oplyser vagthavende hos Århus Politi.

Røveriet fandt sted kl. 1.47. To maskerede mænd kom ind i tankstationens butik, og mens den ene truede ekspedienten med en pistol, tog den anden penge fra kasseapparatet.

Kl. 3.15 lagde en politipatrulje på den nærliggende Nehrus Alle mærke til den 15-årige dreng. Han kom kørende på en knallert og svarede meget præcist til beskrivelsen af den ene røver. At knallerten var stjålet er der dog ingen tvivl om.

00:14

Video: Flere røg i asfalten på spejlglatte cykelstier

Læs mere