TV 2 | Østjylland

Stenkast og uro i Brabrand i nat

En gruppe unge satte ild til bildæk og kastede med sten efter brandmænd og politifolk.

En mindre konflikt mellem en politipatrulje og nogle få unge i Gellerup udviklede sig i aftes til uroligheder med deltagelse af op mod 100 unge og stenkast mod politi og brandvæsen.

Balladen begyndte omkring kl. 19.15, da nogle få unge råbte skældsord mod et par politibetjente og blev noteret for det. Der blev også kastet en flaske mod politiet, som derefter forlod stedet, oplyser souschef ved ordenspolitiet i Århus, Morten Anker Jensen.

Omkring tre timer senere observerede en poltipatrulje, at op mod 100 unge havde samlet sig ved Shell-tanken på Edwin Rahrs Vej. Da politiet stoppede og talte med nogle af de unge, blev en rude i politibilen knust.

Betjentene tilkaldte forstærkning, mens nogle af de unge satte ild til et bildæk ved en container og kastede med sten og fire eller fem kanonslag mod betjentene og de tilkaldte brandfolk.

Det samme gentog sig senere, inden uroen døde ud omkring midnat.

Se mere i dagens og aftenens udsendelser på TV2 | ØSTJYLLAND.

00:14

Video: Flere røg i asfalten på spejlglatte cykelstier

Læs mere