TV 2 | Østjylland

Randers FC vil spille kamp i Århus

Stor interesse for Randers' UEFA Cup-kamp mod Fenerbahce får ledelsen til at arbejde for, at kampen flyttes til Århus.

Siden UEFA i fredags bekendtgjorde, at Randers' modstander i første runde af den europæiske turnering blev tyrkiske Fenerbahce, har internet og telefoner glødet på administrationsgangen i det kronjyske.

- Interessen har været helt overvældende fra alle sider. Vi har tydeligt kunnet mærke, at Fenerbahce er en populær klub også uden for Tyrkiet.

Interessen kommer ikke bare her fra Danmark, men også fra hele Nordeuropa, forklarede direktør Jacob Nielsen, efter randrusianernes 3-1-sejr over Esbjerg søndag eftermiddag.

- Vi forhandler med NRGi Park i Århus om, at vi eventuelt kan spille vores kamp mod Fenerbache dernede. Jeg har den endelige afgørelsen indenfor to dage, sagde direktøren./ritzau/

Se mere i TV2 | ØSTJYLLAND kl. 19.30.

00:14

Video: Flere røg i asfalten på spejlglatte cykelstier

Læs mere