TV 2 | Østjylland

Færge med én passager

Foto: Morten Rasmussen

Tunøfærgen har fået to ekstra afgange om ugen for at sejle en enkelt skoleelev til og fra Hou.

Helt uden for sin normale fartplan er Tunøfærgen blevet indsat på en særlig mission som skolefærge to gange om ugen, skriver Århus Stiftstidende.

Hver mandag og hver fredag træder færgen nemlig i karakter som sejlende skolebus, så en pige fra Tunø kan passe sin skolegang på Hou Skole på fastlandet.

Pengene betales af Odder Kommune. Her gør kulturdirektør Gerda Pedersen opmærksom på, at selvom det er dyrt, så er det stadig meget billigere end alternativet, at holde skolen på Tunø åben for én eneste elev.

00:14

Video: Flere røg i asfalten på spejlglatte cykelstier

Læs mere