TV 2 | Østjylland

Lægemangel lukker sygehusafdeling

Afdeling på Psykiatrisk Hospital i Risskov lukkes på grund af mangel på læger. 4 af 10 psykiater-stillinger i amtet er ledige.

Akut lægemangel truer med at lukke flere sygehusafdelinger i Århus.

Her og nu er det en realitet på Psykiatrisk Hospital i Risskov. Det samme kan ventes at ske andre steder. Det skriver Århus Stiftstidende fredag.

- I psykiatrien i Århus Amt er 40 procent af lægestillingerne ubesatte, det svarer til 50 stillinger. Og det strammer til, siger Villads Villadsen, direktør for Psykiatrisk Hospital i Risskov.

Louis Rolander (S), formand for amtets psykiatriudvalg erkender, at politikerne har overset problemet.

- Vi vidste, der var lægemangel ude omkring, vi regnede ikke med, at det ville ramme i Århus, siger han til Stiften.

00:14

Video: Flere røg i asfalten på spejlglatte cykelstier

Læs mere