TV 2 | Østjylland

40 år med Dagplejen

Børn og voksne fejrede 40 års jubilæum for dagplejen i Silkeborg Kommune i dag.

Selv om regnen også ville være med i festlighederne, var humøret højt, da børn og voksne ved et arrangement i Lunden i dag fejrede 40 års jubilæum for Dagplejen i Silkeborg Kommune.

Blandt gæsterne var Birgit Steen Olsen, som var en af de første dagplejemødre i Silkeborg og holdt ved i 28 år.

I begyndelsen var arbejdsugen på 60 - 65 timer og lønnen var beskedne 75 kr. pr. barn, fortæller hun. Det ødelagde dog ikke glæden ved arbejdet.

- Der var mange gode oplevelser med børnene. Det var dejligt, når de kom om morgenen, og man fik to arme om halsen, siger hun til TV2 | ØSTJYLLAND.

Se reportagen fra dagens fest i TV2 | ØSTJYLLAND kl. 19.30.

00:14

Video: Flere røg i asfalten på spejlglatte cykelstier

Læs mere