TV 2 | Østjylland

Frygt for fremtiden for sygehus

Personale og borgere føler sig usikre på, hvordan fremtiden bliver for Silkeborg Centralsygehus. Borgermøde i aften.

Det er med bange anelser for fremtiden under Region Midtjylland, når personale og borgere i aften samles til et møde om planerne for Silkeborg Centralsygehus.

Ganske vist har formanden for regionsrådet, Bent Hansen, flere gange understreget, at sygehuset ikke er i fare for at blive nedlagt.

Men det er langt fra sikkert, at sygehuset fremover skal løse de samme opgaver som i dag. Derfor har lokale politikere og fagforeninger indbudt til offentligt møde i sygehusets kantine i aften kl. 19.

Her vil Bent Hansen og sygehusets ledelse komme med deres bud på, hvilken rolle sygehuset i Silkeborg skal spille i den nye region.

Se TV2 | ØSTJYLLAND's reportager fra mødet i aftenens udsendelser.

00:14

Video: Flere røg i asfalten på spejlglatte cykelstier

Læs mere