TV 2 | Østjylland

Politisk blæst om Mariager Fjord

Ny lov om landbrugets husdyr vil forværre forholdene i den stærkt truede Mariager Fjord, mener SF.

En ny miljølov, der skal regulere landbrugets udledning af ammoniak, kvælstof og fosfor, vil forværre tilstanden i den døende Mariager Fjord og andre følsomme vandområder.

Det mener SF's miljøordfører, Steen Gade, som kalder miljøminister Connie Hedegaard (K) i samråd om sagen.

Lovforslaget, der i øjeblikket er i høring, er resultatet af et politisk forlig i juni mellem regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale.

Steen Gade håber på et folkeligt oprør mod forliget, der skal resultere i nye regler for udvidelse af husdyrbrug fra 1. januar 2007.

- Det er utrolig trist og absurd, at regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale tilsyneladende er på vej til at øge risikoen for iltsvind - f.eks. i Mariager Fjord og Randers Fjord - i deres fælles aftale om miljøgodkendelser af husdyrbrug, siger Steen Gade. /ritzau/

00:14

Video: Flere røg i asfalten på spejlglatte cykelstier

Læs mere