TV 2 | Østjylland

Private skal stå for jobtræning

Århus Kommune forsøger ny strategi for at få modtagere af kontanthjælp i arbejde.

De kommunale aktiveringsprojekter har spillet fallit, så nu må private virksomheder tage modtagere af kontanthjælp ind til opkvalificering.

Sådan lyder den århusianske rådmand Gert Bjerregaards (V) udspil til en ny strategi for at få kommunens 8000 modtagere af kontanthjælp ud på arbejdsmarkedet. I disse dage holder rådmanden møder med arbejdsgivere og fagforeningsfolk om strategien.

Den bygger på den opfattelse, at kontanthjælpsmodtagere ikke ser lys for enden af tunnelen, når de går fra det ene offentlige aktiveringsprojekt til det andet.

- Og når arbejdsgivere råber på kvalificeret arbejdskraft, må de være med til at tage slæbet med at få kontanthjælpsmodtagere opkvalificeret, siger rådmanden.

Han regner ikke med, at projektet vil koste kommunen flere penge. Ekstraudgifter regner rådmanden med at få dækket ind af statslig refusion. /ritzau/

00:14

Video: Flere røg i asfalten på spejlglatte cykelstier

Læs mere