TV 2 | Østjylland

Lærer dårligt ved kun at lytte

Handelshøjskolen i Århus vil teste alle studerende for, hvordan de hver især lærer bedst.

Kun hver femte studerende får fuldt udbytte af en forelæsning, hvor læreren snakker, mens eleverne sidder stille og skal høre efter. Langt de fleste lærer nemlig dårligt ved at lytte, skriver metroXpress.

- Under 20 procent af befolkningen lærer godt ved bare at lytte. Det harmonerer meget dårligt med den undervisningsform, som langt de fleste universiteter praktiserer i dag, og faktisk er det værd at tænke over helt ned på folkeskoleniveau, siger Lektor Ole Lauridsen fra Handelshøjskolen i Århus.

Derfor får 1.000 nye studerende om året på Handelshøjskolen i Århus nu tilbudt en kortlægning af deres individuelle behov. Alle studerende vil blive testet, så de ved, i hvilke situationer de lærer mest.

Som det første universitet i Europa har Handelshøjskolen i Århus netop oprettet en særlig enhed, der skal forske i emnet.

00:14

Video: Flere røg i asfalten på spejlglatte cykelstier

Læs mere