TV 2 | Østjylland

Cykler som klassesæt

Det er Bakkegårdsskolen i Trige, som på torsdag får cykler som klassesæt.

Klassesæt har fået en helt ny betydning i Århus Kommune, skriver Urban. Det handler ikke længere kun om bøger, atlas og lommeregnere. På torsdag får Bakkegårdsskolen i Trige et klassesæt af cykler.

Det består af 30 terrængående juniorcykler, der kan bruges af elever fra 3. til 7. klasse, og tre voksencykler. De skal bruges til udflugter, lejrskoler og til ture til den lokale skoleskov.

Skolen holder cyklerne overordnet ved lige. Men den daglige vedligeholdelse bliver en del af undervisningen i sløjd i 6. klasse, hvor eleverne lærer at passe en cykel. Prisen for det nye klassesæt er 100.000 kr., og de kommer fra Skov- og Naturstyrelsen.

00:14

Video: Flere røg i asfalten på spejlglatte cykelstier

Læs mere