TV 2 | Østjylland

Badminton indgår ny sponsoraftale

Team Aarhus Badminton indgår unik sponsoraftale med Ciconia Aarhus Privathospital. Aftalen indebærer, at spillerne fra Team Aarhus Badminton hurtig og kompetent får behandling af skader.

Kort før sæsonstarten på Badmintonligaen har Team Aarhus fundet sammen med privathospitalet Ciconia i Højbjerg om en banebrydende sponsoraftale indenfor badmintonsporten. Mod behørig eksponering og andre ydelser, bliver Ciconia spillernes eget sportshospital, der står for tilsyn og behandling af dem ved skader og belastninger.

De nærmere omstændigheder omkring samarbejdet bliver idag kl. 14.30 præsenteret på et pressemøde, hvor den samlede Team Aarhus trup med Peter Gade i spidsen vil være til stede. Fra Team Aarhus vil sportschef Morten Frost og direktør Bent Wachmann præsentere den nye sponsoraftale og kort præsentere spillerne i truppen.

Cheflæge Karsten Petersen, vil motivere Ciconia Aarhus Privathospitals satsning på lokal eliteidræt og hvilke muligheder, der åbner sig for Team Aarhus spillere.

00:14

Video: Flere røg i asfalten på spejlglatte cykelstier

Læs mere