TV 2 | Østjylland

Fuld biltyv kørte med 170 km/t

Politiet jagtede i aftes en beruset biltyv, der kørte med 170 km/t igennem Tirstrup på Djursland.

Grenaa Politi jagede i aftes en stærkt beruset biltyv med 170 km/t gennem Tir­strup og ud på hovedvej 15 mod Århus.

Den 29-årige mand kørte i en Opel Vec­tra, der har været meldt stjålet siden maj. Bilen havde fået falske nummer­plader.

Manden erkender ifølge TV 2 / Nyhederne at have kørt spiritus­kørsel, men nægter at vide noget om, at bilen skulle være stjålet.

Det til trods for, at han havde startet den med en skruetrækker. Politiet fik fat i ham på hovedvejen, hvor han måtte sætte farten ned pga. trafikken.

00:14

Video: Flere røg i asfalten på spejlglatte cykelstier

Læs mere