TV 2 | Østjylland

Overvægtige gravide på kursus

Randers Centralsygehus arrangerer særlig fødselsforberedelse for overvægtige kvinder.

Randers Centralsygehus tager nu konsekvensen af, at et stigende antal gravide kvinder er overvægtige, ved at arrangere særlige kurser i fødselsforberedelse for de kraftige kvinder.

Udviklingen hen mod flere og flere tykke fødende bekræftes af en ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen. Den viser, at på landsplan vejer en tredjedel af kvinderne for meget, når de bliver gravide.

I Randers drejer det sig om cirka 600 ud af de godt 2000 kvinder, der føder på Centralsygehuset på et år.

De overvægtige kvinder skal oftere end andre føde ved kejsersnit, og de har over dobbelt så stor risiko for at føde et stort barn på over fire kg. Børn med så høj fødselsvægt har større risiko for senere i livet selv at blive overvægtige.

Se mere i TV2 | ØSTJYLLAND kl. 19.30.

00:14

Video: Flere røg i asfalten på spejlglatte cykelstier

Læs mere