TV 2 | Østjylland

Rekordhøj straf for dødskørsel

Ung mand fra Århus fik to år og tre måneders fængsel for påskelørdag at have trafikdræbt en far og hans lille datter.

Retten i Århus afsagde torsdag den hidtil hårdeste dom i en sag om uagtsomt manddrab i trafikken, da den 20-årige Nick Hartmann Christensen fra Århus blev idømt to år og tre måneders fængsel.

Ifølge anklageren, Mette Fladbjerg, er det den strengeste dom, der er afsagt i den type sager, siden loven blev skærpet sidste år.

Påskelørdag påkørte og dræbte den unge bilist på Hovvejen syd for Århus en 27-årig far og hans syv måneder gamle datter, som lå i sin barnevogn.

Det skete, da han i vanvittig kørsel på mellem 117 og 156 kilometer i timen torpederede far og datter, der befandt sig i vejsiden. /ritzau/

TV 2 | ØSTJYLLAND har mere om sagen i torsdagens udsendelser.

LÆS OGSÅ:<STRONG><A href="http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=14917">Dødsbilist for retten (1/8-06)</A></STRONG>

00:14

Video: Flere røg i asfalten på spejlglatte cykelstier

Læs mere