TV 2 | Østjylland

Tog kørte ind i ko-flok

To kvier blev aflives, efter at et tog på Grenaabanen i morges kørte ind i en flok køer, der befandt sig på jernbaneskinnerne.

Passagererne på Grenaabanen måtte i morges forlade toget og lade sig transportere videre i busser

Lidt øst for Lystrup havde toget ramt nogle køer, der på grund af nattens tordenvejr var blevet skræmt væk fra deres normale græsningsareal og derfor havde forvildet sig ud på skinnerne.

Redningsfolk indfangede køerne kort efter, men de to kvier, der var blevet ramt, måtte aflives. Ingen personer kom til skade.

Grenaabanen var efter uheldet lukket i flere timer på strækningen mellem Lystrup og Skødstrup.

00:14

Video: Flere røg i asfalten på spejlglatte cykelstier

Læs mere