TV 2 | Østjylland

Stak af efter trafikuheld

Foto: Colourbox

To unge mænd stak af, efter at de på knallert havde påkørt en 35-årig cyklist, der blev slået bevidstløs.

En 35-årig mandlig cyklist blev i går slået bevidstløs ved et færdselsuheld på Vejlby Ringvej i det nordlige Århus.

Den 35-årige var i færd med at svinge ind på en cykelsti, da han blev påkørt af en modkørende knallert med to unge mænd.

Den mandlige cyklist stødte hovedet sammen med den ene af de to mænd på knallerten. I forbindelse med sammenstødet blev den 35-årige mand slået bevidstløs.

Et par vidner gav sig straks i kast med at yde førstehjælp til den bevidstløse cyklist. Imens forsvandt de to unge fra stedet.

De to mænd på knallerten har begge et arabisk udseende og er sandsynligvis mellem 16 og 18 år gamle.

Den 35-årige blev senere kørt til behandling på skadestuen, hvor han blev behandlet for knubs, hudafskrabninger og en flækket læbe.

00:14

Video: Flere røg i asfalten på spejlglatte cykelstier

Læs mere