TV 2 | Østjylland

Forening til kamp mod motorvej

Danmarks Naturfredningsforening vil føre sagen om Silkeborg-motorvejen helt til tops. Dermed kan den blive forsinket i yderligere adskillige år.

Der kan meget vel gå yderligere 5-10 år, inden den planlagte motorvej uden om Silkeborg bliver en realitet.

Danmarks Naturfredningsforening vil nemlig gå meget langt for at forhindre, at politikerne får lov at bygge en motorvej gennem den fredede Gudenådal.

- Vi er spændte på, hvad politikerne vil gøre ved motorvejen omkring Silkeborg, når de samles efter sommerferien. Det vil være en dumhed, hvis de vælger at lægge en motorvejsbro henover Gudenådalen. Derfor vil vi føre sagen helt til tops i EU for at forhindre, at det sker, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen, til Jyllands-Posten.

Motorvejen kan placeres tre forskellige steder: Resendallinjen, Kombilinjen og Ringvejslinjen. Senest har der været brugt adskillige mio. kr. på at undersøge Kombilinjen for, hvordan den vil påvirke miljøet.

00:14

Video: Flere røg i asfalten på spejlglatte cykelstier

Læs mere