TV 2 | Østjylland

Taxakunde kunne ikke vækkes

En taxachauffør måtte i nat opgive at vække en beruset kunde. Derfor kontaktede han politiet.

Politiet i Silkeborg måtte i nat hjælpe en taxachauffør med at vække en beruset kunde, som lå og sov i bunden af hyrevognen.

Ifølge Radio Silkeborg forsøgte taxachaufføren selv at vække den berusede mand, men uden held. Derfor så chaufføren sig til sidst nødsaget til at ringe til politiet.

I modsætning til taxachaufføren lykkedes det for betjentene at vække den trætte kunde.

00:14

Video: Flere røg i asfalten på spejlglatte cykelstier

Læs mere