TV 2 | Østjylland

Kræver rabat på licens

Studerende ved Aarhus Universitet søsætter kampagne for at få rabat på tv-licensen.

Unge har ikke råd til at se tv. Derfor har studerende ved Aarhus Universitet søsat en kampagne for at få rabat på licensen blandt andet ved en underskriftsindsamling, som 32.900 ifølge folkene bag har skrevet under på.

- Som studerende har man ikke mange penge på lommen. SU'en bruges på husleje, forsikring og mad, og så er det svært også at finde 2000 kroner til licensen, siger Mikkel Krogsholm, der er studielivsordfører for Studenterrådet ved Aarhus Universitet.

De studerende forventer, at 40.000 har sat deres underskrift på protesten, inden den bliver overbragt til kulturministeren i oktober.

I dag kan folke-, førtids- og invalidepensionister bede om nedsat licens, hvis de har en presset økonomi. /ritzau/

00:14

Video: Flere røg i asfalten på spejlglatte cykelstier

Læs mere