TV 2 | Østjylland

Dårlige forhold for unge på job

Unge udsættes fortsat for urimelige vilkår på arbejdsmarkedet, viser flere eksempler fra Århus.

Unge udsættes fortsat for urimelige vilkår på arbejdsmarkedet, når de tager job i sommerferien.

Eksempler fra Århus viser, at en 13-årig arbejdede som opvasker efter midnat, og en 16-årig udskænkede alkohol på en bar.

Hvor stort problemet er i år, bliver dog først klart om cirka en uge, når LO modtager de første indberetninger fra jobpatruljerne rundt om i landet.

Organisationskonsulent Stig Møller, LO, oplyser, at situationen ligner sidste år, hvor jobpatruljernes arbejde resulterede i en lang række sager. 137 sager blev fulgt op af den lokale fagforening og 93 sager af Arbejdstilsynet. 43 sager blev anmeldt til politiet.

I Århus er der dog tegn på en lille bedring, viser den foreløbige indberetning fra LO Århus' jobpatrulje.

- I det store og hele har de århusianske virksomheder ansat deres unge medarbejdere under anstændige forhold. I enkelte tilfælde er arbejdsforholdene for de unge dog helt uacceptable. Jobpatruljen har bl.a. kunnet konstatere, at en kun 13-årig dreng arbejdede alene som opvasker efter midnat. Et andet sted arbejdede en 16-årig dreng med udskænkning i en bar, hvor der udskænkes alkohol, siger Martin Larsen fra Jobpatruljen i Århus.

LO har udgivet en brochure, som fortæller om de unges rettigheder og de mange lønsatser, hvert enkelt fagområde arbejder med. Brochuren findes på <A href="www.jobpatruljen.dk</A>" target="_blank">http://www.jobpatruljen.dk/">www.jobpatruljen.dk</A> /ritzau/

00:14

Video: Flere røg i asfalten på spejlglatte cykelstier

Læs mere