TV 2 | Østjylland

23-årig truet med pistol

En 23-årig mand blev i weekenden udsat for grov vold under et røveri i det vestlige Århus.

Politiet i Århus er på jagt efter tre unge mænd, der natten til søndag udsatte en 23-årig mand for et usædvanligt groft gaderøveri på Torstilgårdsvej i det vestlige Århus.

Den 23-årige mand blev slået i hovedet med en pistol og fik en kniv presset mod sin hals. Derudover blev han sparket i skridtet og slået i ansigtet med en sådan kraft, at flere af tænderne gik i stykker.

Efter at have fjernet offerets pung, blev den 23-årige med knivspidsen mod halsen tvunget til at oplyse koden til sin konto. Derefter gik den ene røver med kontokortet til en nærliggende pengeautomat, men da han opdagede, at der kun kunne hæves 100 kroner, blev offeret atter sparket i skridtet.

Gerningsmændene truede til sidst offeret med, at de ville opsøge ham på hans privatadresse, hvis han ikke satte penge ind på kontoen. Derefter tog de hans ur og mobiltelefon.

De tre mænd har alle et mellemøstligt

udseende, oplyser politiet.

00:14

Video: Flere røg i asfalten på spejlglatte cykelstier

Læs mere