TV 2 | Østjylland

Joachim B. Olsen skuffede

Kuglestøderen Joachim B. Olsen måtte nøjes med en andenplads ved Aarhus Games.

Den århusianske kuglestøder Joachim B. Olsen skuffede på hjemmebanen, da han torsdag under Aarhus Games måtte se sin amerikanske konkurrent Christian Cantwell kaste et stød på 22.04 meter.

Det var 71 centimeter længere end Olsens bedste forsøg, og dermed måtte danskeren tage til takke med stævnets andenplads.

- Jeg fik ikke helt ram på et godt stød, men det er stadigvæk årets bedste, og den 10. konkurrence i træk, hvor jeg støder over 21 meter, så det er okay, sagde Joachim B. Olsen bagefter til DR Sporten.

Stævnet i Aarhus bød samtidig på en dansk rekord i 400-meter-løb, da Rikke Rønholt løb i tiden 52,84 sekunder. /ritzau/

LÆS OGSÅ:<STRONG><A href="http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=14712">Spydkast-rekord ved Aarhus Games (7/7-06)</A></STRONG>

00:14

Video: Flere røg i asfalten på spejlglatte cykelstier

Læs mere