TV 2 | Østjylland

Menighedsråd går af i protest

Århusiansk kirkestrid har fået 10 menighedsrådsmedlemmer til at søge orlov.

En bitter strid i Sct. Pauls Kirkes menighedsråd i Århus har nået sin foreløbige kulmination, efter at et flertal på 10 af de i alt 14 menighedsråds- medlemmer har valgt at tage orlov i et år.

Medlemmerne forlader rådet, fordi de er utilfredse med sognepræst Flemming Baatz Kristensen, som tilhører kirkens højrefløj. Flemming Baatz Kristensen har blandt andet prædiket mod fri abort, ligesom han har nægtet at vie fraskilte.

Et mindretal i menighedsrådet bakker op om Flemming Baatz Kristensen linie, og siden det seneste menighedsrådsvalg er det gentagne gange kommet til verbale sammenstød mellem præstens støtter og det mere frisindede flertal.

I et brev til biskop Kjeld Holm skriver de 10 menighedsrådsmedlemmer, at de 'ikke længere ønsker at udsætte os for det pres, som Flemming Baatz Kristensen og mindretallets aktivister lægger på os i menighedsrådet og i dagligdagen'.

00:14

Video: Flere røg i asfalten på spejlglatte cykelstier

Læs mere