TV 2 | Østjylland

Få fik medhold i klage

Langt de fleste af de forældre, der har klaget over Århus Kommunes sprogscreening af deres børn, har ikke fået medhold i deres klage.

Af de 35 forældre der klagede, har kun tre har fået ret i, at deres børn ikke behøver at starte i en anden skole end deres lokale folkeskole. I alt 68 børn har så dårlige danskkunskaber, at kommunen har besluttet at de skal starte på en skole med flere danske børn.

Alle to-sprogede børn, der begynder i skole efter sommerferien nu sprogscreenet. Resultatet af sprogscreeningen viser, at der er 367 tosprogede børn, der har et ikke uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog.

På baggrund af resultatet af sprogscreeningen arbejder rådmand Louise Gade henover sommeren på en række forslag til en styrket tidlig sproglig indsats. - Vi er allerede godt i gang, men vi vil gerne afsøge nye veje, så vi kan tilbyde en bedre tidlig sproglig støtte. Jeg har en række idéer til, hvordan vi med afsæt i det vi allerede ved, der virker, kan styrke sprogindsatsen, siger rådmand Louise Gade.

00:14

Video: Flere røg i asfalten på spejlglatte cykelstier

Læs mere