TV 2 | Østjylland

Livreddertårn på Grenaa Strand

Grenaa Strand fik i dag et signalstribet livreddertårn, der vil være bemandet sommeren over.

Det var Grenås borgmester der indviede det nye livreddertårn i Grenå, som er 1 ud af 17 tårne, som blev åbnet rundt om i Danmark i dag.

Livreddertårnet er en del af TrygFondens samarbejde med Dansk Svømmeunion om at øge trygheden på de danske strande. Og det rød-hvide signalfarvede tårn er et vigtigt arbejdsredskab for livredderne. - Tårnene er en vigtig del af vores arbejde med at forhindre farlige situationer på de danske strande.

Fordelen ved tårnet er, at vi kan komme op i højden og dermed bedre overskue, hvad der sker på stranden og i vandet. Samtidig er tårnene udstyret med alle de ting, vi har brug for - fx genoplivningsudstyr og radio, siger Erik Bech, der er kystlivredningschef i projekt Tryg på Stranden.

Også på Moesgaard Strand ved Århus blev der i dag indviet et nyt tårn.

00:14

Video: Flere røg i asfalten på spejlglatte cykelstier

Læs mere