TV 2 | Østjylland

Politiet på jagt efter knivstikker

To mænds diskussion om fælles kvindelig bekendt endte i knivstikkeri.

Politiet i Århus leder efter en 28-årig mand, som sigtes for drabsforsøg efter et knivstikkeri lørdag formiddag på Illerupvej i det nordlige Århus.

Offeret på 41 år fik flere knivstik, blandt andet et i brystet og to under den ene armhule. Han meldes uden for livsfare, men skal fortsat være indlagt, blandt andet fordi hans ene lunge er punkteret.

Den 28-årige er kæreste med en 32-årig kvinde, som offeret tidligere var kæreste med. Den 41-årige påtalte, at den nuværende kæreste omtalte kvinden i mindre pæne vendinger.

Den efterfølgende meningsudveksling udviklede sig til slagsmål, der kulminerede, da den 28-årige tog kniven og stak den anden. Derefter stak han af. Politiet regner dog med at finde ham i løbet af kort tid eller, at han snart melder sig selv. /ritzau/

00:14

Video: Flere røg i asfalten på spejlglatte cykelstier

Læs mere