TV 2 | Østjylland

Engelsk i børnehaveklassen

To skoler i Århus Kommune indfører som et forsøg undervisning i engelsk allerede i børnehaveklassen.

To skoler i Århus Kommune indleder i løbet af det kommende skoleår et forsøg med engelsk i børnehaveklassen.

På Sødalskolen i Brabrand fortæller skoleinspektør Susanne Berg, at det er tanken at lege engelsk ind i hverdagen med daglige moduler a 10 minutter.

- Og efter et mønster, hvor det er helt fint, at barnet svarer på dansk, efter at lederen af børnehaveklassen har spurgt på engelsk. Hermed får eleven oplevelsen af, at han eller hun kan forstå, hvad det drejer sig om, siger hun.

Sødalskolen er én af otte skoler i Århus, der har status som såkaldt magnetskole og får tilført særlige midler fra kommunen. Denne model blev primært indført for at forhindre, at børnene i disse områder flytter til skoler med en anden sammensætning af elever.

- 75 procent af vores børn er af udenlandsk herkomst, og derfor har vi valgt at styrke engelsk som såkaldt specialiseringsfag. Vi ser gerne, at børnene får mulighed for at begå sig i en multikulturel og globaliseret verden, hvor engelsk er hovedsproget.

Også Skaade Skole i Højbjerg indgår i forsøget. /ritzau/

00:14

Video: Flere røg i asfalten på spejlglatte cykelstier

Læs mere