Bær er det nye sort

Stikkelsbær, gule hindbær og masser af blåbær. Det er bare noget af det, der står på Ømosebærs jorde lidt uden for Ans. Efter i nogle år at have produceret juletræer tog Helle og Lars springet fra skolelærere og rideskoleejere til bærproducenter. Et spring, de ikke har fortrudt. Vi besøger også den lokale bager i Ans, der har lavet en særlig lokal specialitet af Lars og Helles blåbær; en Ømosepie.
Udgivet 24. oktober 2016

Mød din mad

Er der hindbær i hindbærbrusen? Hvordan bælger man en ært? Og kan en ustresset og sund opvækst smages i kalvekødet?

Det er bare nogle af de spørgsmål, som Anna Louise Tranæs Didriksen forsøger at få besvaret i programserien Mød Din Mad.

Mød Din Mad fortæller også historier om livet som fødevareproducent i Østjylland. Hvilke muligheder knytter sig til det østjyske og hvilke udfordringer?

Følg blandt andet processen fra ko til kræs på Osteriet Hinge, når der fremstilles en helt speciel råmælksost. Og kør med, når Morten Aleksandersen i pendulfart fragter rødkål mellem den fædrene gård og konservesfabrikken på Samsø.