Dyrkede skunk i garagen
46-årig havde Skunk-laboratorium i garagen
En 46-årig mand fra Silkeborg er her til aften blevet anholdt for at have dyrket skunk i et såkaldt skunk-laboratorium i sin garage.Manden, der bor på Havrevænget i Silkeborg, blev anholdt sidst på eftermiddagen, efter at politiet havde fået et tip i sagen.
-Det er korrekt, at vi har anholdt en 46-årig mand. Men hvor stor en mængde skunk, der er tale om, har vi endnu ikke overblik over, fortæller vagthavende ved Midt- og Vestjyllands politi.
Den 46-årig vil muligvis blive fremstillet i grundlovsforhør i morgen.