Nu bliver fredagene federe
Tivoli Friheden åbner årets Fed Fredag-sæson
Tivoli Friheden i Aarhus er klar til den niende sæson med Fed Fredag-koncerter.Årets koncert-række bliver skudt i gang på fredag i denne uge, hvor Medina indtager scenen.
- Forvent effektiv og iørefaldende elektropop med en særdeles veloplagt sangerinde, der også altid gør meget ud af sin påklædning, så der også på det visuelle plan er en spændende aften i vente, skriver Tivoli Friheden i en pressemeddelelse forud for Medina-koncerten fredag aften.
Sidste år trak Fed Fredag 115.000 gæster til koncert på Friluftsscenen.
Foruden Medina giver blandt andre Michael Learns to Rock, Big Fat Snake og Magtens Korridorer fredags-koncerter i Tivoli Friheden i løbet af den kommende sæson.