Norddjurs
Tilbage til forsiden - Send artiklen til en ven
Flere lærepladser til Norddjurs
Flere lærepladser til Norddjurs
Kommunen har indgået en aftale med Dansk Byggeri
Norddjurs Kommune har indgået en aftale med Dansk Byggeri, der skal sikre unge i kommunen flere lærerpladser.

Aftalen som indtil videre er et to-årigt forsøg forpligter byggebranchen til at skabe lærepladser til flere unge i kommunen. Det vil få flere unge i uddannelse, mener Dansk Byggeri.

- Jeg håber, at Norddjurs kan være frontløber på det her område, og være med til at vise, at partnerskaber skaber flere lærepladser i lokalområdet, skriver formanden for Dansk Byggeri Østjylland, Mads Ancheri, i en pressemeddelelse.

Udsigten til flere lærepladser glæder også politikerne.

- Den aftale kommer som vand i ørkenen. Vi mangler praktikpladser her i Østjylland, så der har været behov for sådan en aftale, siger Mads Nikolajsen (S), formand for Børn- og ungdomsudvalget i Norddjurs Kommune til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Dansk Byggeri har tidligere indgået en lignende aftale med Herlev. Det resulterede i 35 praktikpladser på bare et år.
Norddjurs
Video: Direktøren er rørt (19/05 13:55)
Vil gendanne tørlagt sø (19/05 22:14)
Marie: "Jeg er imponeret" (16/05 15:24)
Besøgstallet skal op i Grenaa (16/05 14:43)
Marie på haj-besøg (15/05 18:03)