Hvorfor flytter skuespillerne væk fra Aarhus?

Hvor dygtige er skuespillerne på Den Danske Scenekunstskole, når de udklækkes som fuldblodsskuespillere i Aarhus? Det spørgsmål stiller Kulturkampen i denne uge, hvor anmelderne vender og drejer afgangsforestillingen "lille Requiem om kærlighed". Efterfølgende fokuserer programmet på, at størstedelen af de skuespillere, der bliver uddannet i Aarhus, vælger at forlade byen for at få karriere i hovedstaden. Der er nemlig ikke mange job at få i provinsen, og det giver udfordringer både for institutionerne og de unge skuespillere. Til sidst kigger programmet frem mod flere af weekendarrangementer - blandt andet en enorm, gratis havefest i Odder arrangeret af en pokerstjerne, en sanger og en lang række lokale.
Udgivet 8. juni 2016

Kulturkampen

Er du bruger af kulturelle tilbud på fx Aros, Musikhuset, Randers Egnsteater, Glasmuseet i Ebeltoft eller Museum Jorn i Silkeborg, har du måske også lyst til at være anmelder i Kulturkampen?

Anmeldelserne er tidligere blevet leveret af etablerede personligheder fra kulturlivet i Østjylland, men nu har du muligheden for at blande dig i debatten. Opgaven består i med cirka 14 dages varsel at opleve et navngivet kulturtilbud og efterfølgende komme i tv-studiet og fortælle om oplevelsen. Du skal hverken være uddannet kunsthistoriker eller kunstner. Det vigtigste er, at du interesserer dig for kunst og kultur.