TV 2 | ØSTJYLLAND, Skejbyparken 1, 8200 Århus N, Tlf 87 42 42 42, redaktion@tv2oj.dk
31. juli 2010

Giv os et tip
Redaktionen bag Guide hører meget gerne fra seerne. Klik her, hvis du et tip til et interessant arrangement eller en spændende begivenhed i Østjylland.
guide

Tips til weekenden - hver torsdag klokken 19.30

Guide er din makker, når weekendens aktiviteter skal planlægges. Her får du et varieret udbud af gode forslag til oplevelser for hele familien.

Hver torsdag præsenterer Helle Tølbøl Lauritsen, Merle Strand Banggaard og Sofie Billeskov dig på skift for film, teater, musik, udstillinger, messer og andre aktiviteter over hele Østjylland. Der vil være muligheder for både børnefamilien, de unge og de lidt ældre.

Vi modtager også gerne tips fra seerne. Skriv til os på mailadressen guide@tv2oj.dk, hvis du har et forslag.
Guide – torsdag d. 29. juli
Åbent Hus Utamaduni Lejr

Et stykke af Afrika er for en uge rykket til Ramten skov på Djursland – 700 danskere og afrikanere er taget på Utamaduni lejr, der er tilmelding til deltagelse i lejren, men fredag er der åbent hus, hvor interesserede kan se nærmere på, om det er noget for dem. Ved åbent hus arrangementet kan man opleve afrikansk dans og musik.

Tid: Fredag d. 30 juli hele dagen
Sted: Ramten Skov, Kvasbrovej 17 8586 Ørum Djurs
Se mere: www.utamaduni.dk

Odder Byfest

Motionsløb, kræmmermarked og Rock under bøgen torsdag den 5. med blandt andre Alian Beat Blub fra X-factor og Bamses Venner.

Tid: Mandag d. 2. august til lørdag d. 7. august
Sted: Odder by
Se mere: www.odderbyfest.dk

Æseltræf

Æselforening holder lørdag træf i Nørager hos Peter Mejlby og Birgit Winther, som selv har seks æsler. Her kan man få svar på de spørgsmål, man har om dyret, og så kan man komme helt tæt på æslerne.
Der bliver også mulighed for ride-, køre- og trækketure med æsler.

Tid: Lørdag d. 31. juli fra 10 til 16
Sted: Eskildsagre 12, Nørager, 8961 Allingåbro

Se mere: www.syddjurs.lokalavisen.dk/aeseltraef-i-noerager/20100720/artikler/707209502/1463

Koncert Lars H.U.G.

Koncerten fredag med Lars H.U.G er en del af Ebeltoft Live – kultur og festdage. Canadiske Melanie Dekker varmer op klokken 18.30 og klokken 21 går Lars H.U.G på scenen. Aftenen slutter med cocktails- og drinkslounge i Værftshallen.

Tid: Fredag kl. 21
Sted: Ved Fregatten Jylland i Ebeltoft
Se mere: www.ebeltoftlive.mono.net

Vikingetræf

Vikingerne har indtaget Moesgård strand, for 34. gang tager de publikum med på en rejse 1000 år tilbage i tiden. Og der bliver kæmpet på slagmarken, når cirka 400 vikingekrigere tørner sammen i et drabeligt slag.
I boderne kan man købe vikingemad og se vikingerne arbejde med deres håndværk.

Tid: Lørdag og søndag fra 10 til 17, kampe begge dage klokken 12 og 15.
Sted: Moesgård Strand
Se mere: www.moesmus.dk/page.asp?sideid=220&zcs=4

Midt om natten

Vilhelmsborg Festspil har i år givet sig i kast med ”Midt om natten”, og det betyder at publikum kan se frem til et genhør med Kim Larsen- og Gasolin-klassikere.

Tid: Spiller hver aften kl. 20 frem til 14. august
Sted: Vilhelmsborg, Bedervej 101, 8320 Mårslet
Se mere: www.vbf.dk
 
Vejrudsigt
Aktuel vejrudsigt for Østjylland
Østjyske nyheder
TV 2 | Nyhederne
31. juli 2010 kl. 17:00
31. juli 2010 kl. 16:58
31. juli 2010 kl. 15:30
TV 2 | Sporten
31. juli 2010 kl. 17:49
31. juli 2010 kl. 17:32
31. juli 2010 kl. 17:14
TV 2 | Finans
Søgning
Søgeord
Nyheder     Website
Nyhedsbrev
Tema: Besættelsen
Erhvervspraktik